Købsbetingelser

Her forklares handelsbetingelserne, som jeg (Anders Lagerberg) arbejder ud fra, og som gælder imellem dig og mig, når du køber en ydelse eller indgår vi indgår en aftale.

Generelt

Firma: Fysisk Træner Anders Lagerberg
CVR: 44693267
E-mail: lagerberganders@gmail.com

Forløb

  • Præstationstræning og personlig træning kan foregå hjemme hos dig eller ude i det fri. Nogle aftaler kan også lade sig gøre i idrætsforeninger eller online.
  • En træningssession har en varighed på 55-60 minutter.
  • Det er dit ansvar at skrive til mig og fortælle om din fysiske status.
  • Du har mulighed for at skrive til mig for at få svar på evt. spørgsmål.
  • Det påkræves, at du oplyser om tidligere skader eller andre relevante sygdomme eller gener.
  • Al træning foregår på eget ansvar.
  • Du skal være dopingfri.
  • Det forventes, at du tager medansvar for dit forløb.

Betaling

  • Alle forløb faktureres igennem Fysisk Træner Anders Lagerberg.
  • Betaling skal ske inden forløbet startes, men kan efter aftale opdeles i rater.
  • Pris på foredrag inkluderer foredrag på dagen, undervisningsmaterialer/slides (sendes via e-mail efter aftale), mulighed for formøde.

Refundering & Fortrydelsesret

  • Ved betaling af enhver ydelse, fraskriver du dig fortrydelsesretten, og dermed er enhver aftalt ydelse bindende.
  • Afbryder du et forløb før det udløber, bliver betalingen ikke refunderet.
  • Har du aftalt en afdragsordning, og ønsker du uanset årsag at afbryde forløbet inden for perioden, skal samtlige rater stadig afregnes.
  • Hvis der kommer restriktion fra myndighederne, ydes der fortsat ikke refusion. De almindelige handelsbetingelser gælder fortsat.

Afbud

  • Afbud skal ske senest 24 timer inden den planlagte tid. Ellers går sessionen/klippet tabt. Ved udeblivelse går sessionen/klippet også tabt.
  • Sker afbud tidligere end 24 timer, kan sessionen/klippet rykkes til et senere tidspunkt i den igangværende måned. Der kan maksimalt flyttes 2 sessioner/klip inden for samme måned.
  • Melder jeg afbud, så går sessionen/klippet ikke tabt, og den kan blive flyttet til et selvvalgt tidspunkt, eller sessionen/klippet kan refunderes.

Gyldighed & Opsigelse

  • Klippekort er gyldigt i 12 måneder.
  • Forløbene fungerer ligesom abonnementer (præstations-, personlig- og online-træning), som er løbende og fortsættes indtil de opsiges. Opsigelse skal sendes skriftligt og forløbet stopper dermed efter næstkommende måned (løbende måned + 1 måned).
  • Ændring af forløbene kan frit gøres så længe det er inden udgangen af den igangværende måned.

Ophavsret

  • Træningsprogrammer m.v. udarbejdet af mig til dig er personlige, og deling og/eller distribuering heraf er ikke tilladt uden samtykke. Al kopiering, udover til dit private forbrug, må ikke ske. Du er selv ansvarlig for, at træningsprogrammer m.v. ikke videregives til andre.

Ændringer mm.

  • Ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 1 måned før, at ændringerne træder i kraft. Alle ændringer varsles direkte til dig via e-mail.
  • Enhver form for reklamation og spørgsmål skal rettes direkte til lagerberganders@gmail.com.